background image

Vi har lånt denne ret fra River Cottage og givet den en lille vridning, så der kan komme honning i. Den er dejlig let at lave og kan agere hovedret eller tilbehør.

Varm salat med svampe og hokkaido (4-6 pers.)

1 hokkaidogræskar, ca. 1 kg
8 friske salvieblade, hakkes
5 fed hakkede hvidløg
300 g kantareller eller anden smagfuld svamp
1 porre
Rucola
75 g kraftig blåskimmelost, fx. danablue
olivenolie
salt, peber

Dressing;
1 spsk flydende sommerhonning
1 spsk æbleeddike

Opvarm ovnen til 190 C.
Skræl hokkaidogræskarret og skær det i store tern.
Læg dem i et ovnfast fad og bland med salvie, hvidløg, 3 spsk olivenolie og salt & peber.
Bages i ca. 35 min. til græskarternene er møre.
Imens tilberedes svampene:
Rens dem, men brug så lidt vand som muligt. Brug helst ikke vand...
Skær dem i brede strimler og steg dem i 1 spsk olie på en pande i ca. 5 min. til al vand er fordampet og de er møre.
Skær porren i skiver og steg dem på panden til de er møre.
Rør dressingen sammen, smag til med salt og peber.
Når græskarret er færdigbagt blandes det med svampe, porre og rucola.
Hæld dressingen over, smag til med salt og peber, og fordel osten i små stykker over retten.
Server evt. brød til.