background image

CITRONFROMAGE ( 6-8 personer)

150 g mild honning, f.eks. en forårshonning eller rapshonning
4 pasteuriserede æggeblommer
Fintrevet skal af 1 citron (usprøjtet!)
Saft af 2 citroner
Korn af ½ vanillestang
5 blade husblas
3 pasteuriserede æggehvider
2 dl piskefløde

Riv citronerne og skrab kornene ud af vanillestangen.
Pisk æggeblommer, honning, citronskal og vanillekorn til det er hvidt og luftigt.
Læg husblasen i blød i vand i ca. 5 minutter.
Kram vandet af husblasen og smelt den i et vandbad.
Hæld citronsaften i den opløste husblas.
Hæld denne blanding i en tynd stråle i æggemassen samtidig med at du pisker (vigtigt – ellers risikerer du trævler).
Pisk fløden til skum og vend det forsigtigt i æggemassen.
Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i.
Sættes på køl i ca. 3 timer til den er stiv.