background image

Fang smagen af sommer i denne brombærtærte med flydende sommerhonning

Brombærtærte

Tærtedej:
225 g hvedemel
125 g smør
25 g flydende sommerhonning
50 g sukker
1 tsk kanel
50 g groft hakkede mandler

Fyld:
600 g modne brombær
3/4 dl flydende sommerhonning
Desuden; piskefløde, vanilleis eller græsk yogurt

Hak mel og smør sammen i en skål
Bland honning, sukker, kanel og mandler i og saml dejen hurtigt.
Stilles koldt i mindst 1/2 time.
Opvarm ovnen til 200 C, pres dejen ud i en tærteform (ca. 25 cm i diameter) og prik den tæt med en gaffel.
Forbages i 10 minutter på midterste ribbe og lad den køle let af.
Gør bærrene i stand og fordel dem over tærtebunden. Hæld honningen over bærrene.
Bag tærten i yderligere 10-15 min.
Serveres lun eller kold med piskefløde, is eller græsk yogurt.
Tærten kan også laves med ribs og solbær, brug da mere honning, til ribs ca. 1 1/2 dl.