background image

Æblekage (6-8 pers)

Dej:
250 g smør
300 g sensommerhonning
100 g finvalsede havregryn
300 g hvedemel
1 sammenpisket æg
1 ½ tsk bagepulver

Æblefyld:
3 spsk groft hakkede mandler
300 g danske æbler, f.eks. Belle Boskop, renset og skåret i tynde både
1 tsk stødt kanel
3 spsk sukker
2 spsk smør

Ovnen sættes på 175 °C.
Smelt smørret ved svag varme og lad det køle lidt af.
Hæld honningen i en skål – har du ikke flydende honning, så smelt en fast honning ved svag varme.
Hæld smørret i honningen og rør det til en ensartet masse.
Tilsæt havregryn, mel, æg og bagepulver.
Hæld dejen i en velsmurt springform.
Fordel mandlerne over dejen og stik æbleskiverne ned.
Drys med kanel og sukker, og fordel smørret i mindre klatter hen over æblerne.
Bages på midterste rille i ca. 35 minutter.